Afskedskamp den 15. august

18. maj 2010
Onsdag den 2. juni spiller Lars Christiansen og SG Flensburg-Handewitt mod TBV Lemgo. Efter 14 år i Flensborg er det Christiansens sidste hjemmekamp i den tyske Bundesliga.

Rigtig farvel siger den danske landsholdsspiller dog først søndag den 15. august kl. 15.00
Den dag holdes Christiansens afskedskamp i Campushalle i Flensborg.
Det sker blandt andet med deltagelse af verdensstjerner som Nikola Karabatic, Kasper Hvidt, Andrej Klimovets og tidligere holdkammerater eller modstandere som Stefan Lövgren, Glenn Solberg eller Stefan Kretzschmar.

„Hvis jeg tænker på alle de spillere, venner og fans jeg har mødt gennem tiden, så bliver det en sjov dag med masser af emotioner", siger Lars Christiansen. „I Flensborg har jeg oplevet så meget, her gik alle mine drømme i opfyldelse".

„Der spilles med forskellige hold og vi har planlagt en del overraskelser.
Programmet skal hædre Lars som usædvanligt menneske og fantastisk spiller", siger SGs teammanager Ljubomir Vranjes.


Billetter kan købes her på Kaosbooking.com fra i næste uge.
Send en mail til info@kaosbooking.com  


Indkøbskurv
0 varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Kaosbooking   |   Nordager 26   |   6000 Kolding   |   info@kaosbooking.com